Dyne vedligeholdelse

En god dansk kvalitetsdyne kan holde i mange år, især hvis den får den helt rigtige dyne vedligeholdelse. Du kan forholdsvis nemt gøre noget for, at din dyne forbliver let og luftig i mange år.

Daglig dyne vedligeholdelse

Når du vågner om morgenen vil der altid være lidt fugt i din dyne. Kroppen afgiver i løbet af natten fugt, som dynen optager. Vent mindst en time med at lægge sengetæppe på eller undlad det helt. Ryst dynen godt og gerne fra flere sider, så du sørger for at fyldet forbliver fordelt i hele dynen.

Månedlig dyne vedligeholdelse

Luft din dyne ude i den friske luft. Sørg dog for at dynen ikke får direkte sollys, da dette kan skade det naturlige lanolin lag, der fra naturens side er i dun. Luft gerne dynen i et dynebetræk og i skyggen. Ryst dynen godt, men bank eller støvsug den aldrig, da dette ødelægger fyldet.

Dynen har også godt af, at komme en tur i tørretumbleren en gang i mellem. Herved forsvinder alt fugt fra dynen og den forbliver let og luftig. Put evt. 3 tennisbolde i tørretumbleren.

Halvårlig dyne vedligeholdelse

Din dyne har godt af, at blive vasket min. 1-2 gange om året og det er noget du sagtens selv kan. Ved store dobbeltdyner anbefales det dog at vaske dem i en industrimaskine, der kan tage mere end 7 kg. Afsat god tid til processen, da tørredelen er meget vigtig og tager 3-4 timer for dundyner. Hvis dunene ikke bliver helt tørre efter vask kan de nemt komme til at lugte. Brug gerne 3 tennisbolde til tørreprocessen. De sørger for at dunene ikke klumper.

Vaskemiddel til dun dyne vedligeholdelseDet er bedst at bruge vaskemiddel uden enzymer til dundyner og brug endelig ikke skyllemiddel. Ringsted Dun har vaskemiddel uden enzymer til dundyner.

100 ml rækker til 2 dynevask eller vask af 4 hovedpuder. Vaskemidler kan bla. køber hos www.Soveland.dk/vaskemiddel

 

Opbevaring af dyner

Når du pakker din vinterdyne væk er det vigtig, at du opbevarer den korrekt. Dynen har bedst af, at blive opbevaret i noget åndbart, helst en dynetaske eller en taske pose i stof. Opbevar aldrig dine dyner i plastikposer, ligesom dyner heller ikke har godt af, at blive vakuumpakket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *